Reformationsjubilæum - Luther i Tårnborg

Bordsamtaler i præstegården onsdag den 27. sept. og 1. nov.  kl. 19.00 

31. oktober 1517 gik en tysk munk over til byens kirkedør og hamrede 95 teser op på døren. 95 teser, der skulle få vidtrækkende betydning for måden at tro på, fordi de gjorde op med forestillingen om, at vi mennesker kun fortjener Guds kærlighed ved at leve på en bestemt måde. 95 teser som istedet satte vægt på en Gud, der er stor nok til at rumme os alle uanset hvor stort vores synderegister er. 

Med tiden blev Martin Luther så populær at hans hjem i Wittenberg blev samlingssted for studerende fra byens universitet men også andre interesserede borgere i byen der mødtes over lidt mad og øl og diskuterede kristendommen og menneskelivet på godt og ondt - hans såkaldte Bordsamtaler. 

I år er det 500 år siden Martin Luther tog affære over for en undertrykkende tro og det markerer vi også i Tårnborg Sogn, når konfirmandstuen ved Tårnborg præstegård bliver omdannet til mødested, hvor vi over lidt brød og pølse og øl, på luthersk vis taler om nogle af Luthers tekster og reformationens betydning dengang og nu, og om Folkekirken måske har brug for en ny reformation.

Sognepræst Nina Dyrhoff Nyegaard indleder hver gang med et kort oplæg og gennemgang af nogle af Luthers centrale skrifter, hvorefter vi sammen debatterer og hygger os, som Luther gjorde det. 

Der kræves intet særligt kendskab til Luther og alle er velkomne. 

Af hensyn til forplejning bedes man tilmelde sig til sognepræsten på ndn@km.dk eller på tlf. 58380021 senest fredagen før. 


Tischreden - Bordsamtaler i Tårnborg Præstegård

Martin Luthers hjem i Wittenberg blev samlingssted for studerende og andre interessede, der mødtes over lidt mad og øl og diskuterede kristendommen og menneskelivet på godt og ondt.

På fire onsdage i 2017 bliver konfirmandstuen ved Tårnborg præstegård omdannet til mødested, hvor vi over lidt brød og pølse og øl, på luthersk vis taler om nogle af Luthers tekster og reformationens betydning dengang og nu, og om Folkekirken måske har brug for en ny reformation. Sognepræst Nina Dyrhoff Nyegaard indleder hver gang med et kort oplæg og gennemgang af nogle af Luthers centrale skrifter, hvorefter vi sammen debatterer og hygger os, som Luther gjorde det.

Der kræves intet særligt kendskab til Luther. Alle er velkomne.

Af hensyn til forplejning bedes man dog tilmelde sig til sognepræsten på ndn@km.dk eller på tlf. 58 38 00 21 senest fredagen før.

Første gang vi mødes er

Onsdag den 26. april kl. 19.00

01nov kl. 19:00

Tischreden - Reformationsjubilæum

01nov kl. 19:00