Du er her: 
 

Påske

”Sorrig og glæde de vandre til hobe”! lyder det i en gammel salme af Thomas Kingo. Så få ordene er, så meget stærkere og slidstærke er de. Der skal ikke meget fantasi til førend billederne dukker op som en film i ens hoved. Man ser det næsten for sig, den boblende glæde, der lyser ud af det menneske, der står med et nyfødt barn i sine hænder, men som samtidig lige har fulgt en af sine nærmeste til graven og ikke helt kan trænge den tyngende sorg bort.

Det er livsvisdom, som ethvert menneske med tiden vil erfare på egen krop i eget liv som en klokkeklar sandhed, når man på en og samme tid er fyldt af glæde og sorg. Det er livsvisdom som erfares dagligt. Livsvisdom som lyser ud af alle de menneskeskæbner, man møder på sin vej.

Og det er livsvisdom som den kommende påske også har som omdrejningspunkt. For langfredag er sorgens dag. Langfredag er dødens dag, mindernes dag, stilhedens dag, tomhedens dag, nederlagets dag. Langfredag er dødsdagen for et menneske, der kun ville det gode i livet. Dagen for det ondes sejr over det gode.

Men som de små spinkle, forårsblomster, der trodsigt trænger gennem den stadig halvfrosne jord giver os et tydeligt tegn på at livet sejrer, skabte Jesus opstandelse, da han sprængte rammerne for, hvad der var muligt i verden og brød ud af dødens favntag påskemorgen for at give alle mennesker et nyt liv.

En liv, hvor døden er besejret, gennem troen på Jesu opstandelse og, hvor vi kan aktualisere den i vores liv her og nu på den forgængelige jord ved at  tage hånd om det andet menneske. For opstandelsen viser sig i vores liv, hver gang glæden og godheden overtrumfer sorgen og vores menneskelige ondskab. Den viser sig, når vi tør tilsidesætte vores selviske behov og i stedet værne om vores medmennesker, også dem, som ikke er ligesom os selv, dem som er det dårlige selskab, dem som tror at opstandelse og glæde i livet ikke gælder for dem.

Og ikke mindst når vi tør tro på den glædelige påskehistorie, at vores liv, selvom det indeholder langfredags smerte, også altid indeholder påskemorgens glæde. For sorrig og glæde de vandre til hobe – og heldigvis er glæden størst så kom i kirke i påsken og hør om livets storhed og korthed.