Lysgloben

Har lysgloben udviklet selvstændigt liv og flytter sig rundt i kirkebygningen?

Den har efterhånden haft flere placeringer og er vist sidst set tæt ved kirkens udgang.

Er det noget nyt smart menighedsrådet har fundet på, eller er der en fornuftig forklaring?

Hvis man går på nettet og googler lysgloben, finder man blandt andet kirkens historie beskrevet af daværende sognepræst Susanne Jensen og pastor emeritus Flemming Hansen. Spændende læsning som kan anbefales.

Her fortælles blandt meget andet om lysgloben. Hvorfor blev den indkøbt, og hvad var tankerne bag menighedsrådets ønske om en lysglobe.

Lysgloben blev opstillet i kirkeskibet tæt ved døbefonten, og mange har set en stolt far eller mor tænde et lys for sit ny døbte barn. En god og funktionel placering når man alene tænker på den kirkelige handling.

Imidlertid må et ansvarligt menighedsråd også tænke på andre forhold og herunder selve kirkebygningen og dens udsmykning.

I årene 1994 og 1995 blev kirken renoveret, og herunder blev nogle sjældne og meget bevaringsværdige kalkmalerier afdækket. Nationalmuseets eksperter har et par gange påtalt, at det er meget uheldigt, at lysgloben stod placeret lige under kalkmalerierne fordi partikler fra stearinlysene sætter sig maleriernes overflade og ødelægger den.

Efter sidste påtale besluttede menighedsrådet at indlede nogle forsøg med lysglobens placering med det udgangspunkt, at den ikke kan stå tæt ved kalkmalerierne.

Derfor blev den placeret bagerst i kirken tæt ved døren til tårnet, men det var uheldigt i forhold til kirketjenerens arbejde, ligesom der var en del træk fra tårnet.

Nu står lysgloben i våbenhuset, hvor den heldigvis bliver flittigt brugt.

Menighedsrådet har endnu ikke besluttet, hvad den endelige placering skal være. Vi indhenter erfaringer og lytter meget gerne til kirkens brugere.

Kirkeværgen


Travlhed hos kirkegårdens personale

Der er travlhed hos Lars, Peter og Irene, Kirkegårdens personale.

Grandækningen skal på plads, og det helst inden første søndag i advent. Dekorationerne og granbånd fremstilles inden døre, lidt i læ for den værste blæst og regn, og køres herefter til gravpladserne og stryges på plads på graven.