Du er her: 

Sorggrupper

I foråret 2018 bliver der etableret en sorggruppe i Tårnborg Sogn.

Sorg er en naturlig reaktion på tabet af en nærtstående. Sorg skal ikke behandles, men bæres sammen med de efterladte.

I en sorggruppe kan du finde støtte, hvis du har mistet en, du holder af. 

En sorggruppe forsøger ikke at fjerne din sorg eller at presse dig til at 'komme videre’ og til at være glad. Men fællesskabet med andre, som har mistet, kan hjælpe dig med at bære sorgen og den forandrede hverdag.

Vi mødes i gruppen otte gange i løbet af foråret, og deler i fællesskab fortællingerne om hvad og hvem vi har mistet. Og ikke mindst det vi aldrig kan miste.

Du behøver ikke have en særlig tilknytning til kirken for at deltage.

Vi mødes i konfirmandstuen ved Tårnborg Præstegård. Sorggruppen ledes af Anny Jensen som har mangeårig erfaring i ledelsen af sorggrupper og sognepræst Nina Dyrhoff Nyegaard. Der er plads til otte i gruppen.

Kontakt Nina Dyrhoff Nyegaard på tlf. 58380021 for nærmere information.

Del dette: