Tårnborg kirke

Hvis du, som så mange andre, skal til højmesse i Tårnborg kirke bevæger du dig med stor sandsynlighed ad Marks Stigs Vej op ad bakken til banken hvor kirken ligger.

Hvorfor hedder den Marsk Stigs Vej? Ganske enkelt fordi der ved kommunesammenlægningen i 1970 pludselig var to veje i Korsør Kommune der hed Kirkevej, og den gik ikke. 

Marsk Stig kender vi fra mordet i Finderup lade, men i 1289 sejlede han gennem Storebælt i sine bestræbelser på at bekæmpe kongemagten. Han skulle angiveligt have afbrændt Tårnborg kirke, hvilket Nationalmuseet i forbindelse med restaureringen af kirken i 1990-erne klart afviser.

Kort før man kommer til kirken ser man borgbanken på højre hånd.Her lå Tårnborg, som var et vigtigt slot for i forsvaret af Vestsjælland. Godt beskyttet i bunden af Korsør Nor.

200 m sydøst for borgbanken ligger så den skønne Tårnborg kirke.Vel nok en af landets smukkest beliggende kirker. Omkranset af Noret til den ene side og landbrugsjord til den anden.

Det må være et hvert brudepars drøm at forlade kirken som ægtefolk, for derefter at nyde det skønne og betagende syn over Noret. Dog bedst solskin!

For bygningsinteresserede skal da lige nævnes at kirken blev opført i starten af 1200-tallet som en romansk teglstensbygning. Efter flere ombygninger kom tårnet til i Sen middelalderen.

Gå selv på opdagelse i kirken!

Dennis T. HansenNæstformand


Kirken, den er et levende hus!

Stolt knejsende rager de op i landskabet som trodsige monumenter over tidens kamp med forgængeligheden - Kirkerne, der er spredt ud over landet med hver deres historie, med hver deres indflydelse på det omgivende samfund, hvor de uanset folks tilhørsforhold til kirken i dagliglivet danner rammen om livets største begivenheder, glæderne såvel som sorgerne.

Jævnligt dukker Folkekirken også op i medierne. For alle har en mening om Folkekirken. Ofte lyder kritikken, at kirken er for gammeldags, for konservativ og er gået i stå i en tidslomme, der for længst er gået af mode. Og med ateisternes ord, så er det jo fuldkommen vanvid at tro på andet end det, vi mennesker kan se.

Kritikken har fået præster og andre kirkeligt engagerede til at genoverveje, hvad kirken skal og kan, og der er kommet rigtig mange gode og interessante tiltag, som anderledes gudstjenesteformer, mere tidssvarende konfirmandundervisning, og præster som er ansat til at målrette forkyndelsen for en bestemt gruppe mennesker fx unge og ikke mindst et øget fokus på samarbejdet mellem præst og menighed.

Desværre kan det til tider virke, som om forsøget på at tænke anderledes og tilfredsstille de forskellige røster har resulteret i, at Folkekirken er blevet en underholdningsmaskine, hvor det eneste der tæller er, hvor mange folk, der sidder på kirkebænken, og hvor præsterne forsøger at honorere tidens behov for underholdning og frygt for fordybelse ved at optræde som skuespillere snarere end som præster – og teologer!

Og det er en udvikling, der er trist, for forhåbentligt kan Folkekirken og kirkerne få lov til generation efter generation at rage op som monumenter, der ikke blot er museumsgenstande, men som er levende huse, der giver mening og betydning i menneskers liv, fordi de både formår at tale ind i nutiden og følge med samfundsudviklingen, men som samtidig også formår at turde stå ved det, som kirken kan og skal: være noget helt andet, end blot et sted, hvor man går hen for at blive underholdt. Være noget helt andet, end det omgivende samfund, hvor vi måles på, hvad vi kan, og hvad vi præsterer. For i kirken, der skal man ikke præstere.

I kirken, der kommer man for at få fortalt det, man ikke kan sige sig selv: At vi mennesker i sorg og i glæde altid følges af Gud. Og at vi er elsket og holdt af. Uanset, hvad vi så præsterer ude i samfundet. Og at vi mennesker altid har en snert af evigheden i os.

Det siges i Tårnborg Kirke. Det siges til søndagens højmesse kl. 10.30, men det siges også på alle de andre tidspunkter, hvor kirken bliver brugt. For kirken bliver brugt. Kirken bliver brugt på afgørende tidspunkter i menneskers liv. Den bliver brugt, når mennesker, fulde af glæde har fundet den store kærlighed og de bliver gift. Den bliver brugt, når dåbens lys bliver tændt over et lille barn og den bliver brugt, når livet er slut her på jorden, og Guds ord om at vi alle skal opstå af jorden igen håbefuldt bringer trøst til de sørgende.

I løbet af året, er der mange forskellige gudstjenester i kirken, der markerer årets og livets gang. Der afholdes koncerter og så er det muligt i dagtimerne, bare at komme forbi kirken, gå ind, for måske at tænde et lys i lysgloben og nyde roen og udsigten og finde fred i en måske stresset hverdag. Udover det, danner konfirmandstuen ved præstegården rammen om mange sociale arrangementer, såsom sangaften, litteraturkreds og hyggeklub.

For Tårnborg kirke er en levende kirke.

Nina Dyrhoff Nyegaard

Sognepræst

Nyheder

Sorggrupper

Vi ønsker, at der bliver etableret en sorggruppe i Tårnborg Sogn. Sorg er en naturlig reaktion på tabet af en nærtstående. Sorg skal ikke behandles, men bæres sammen med de efterladte. I en sorggruppe kan du finde støtte,...[mere]

Viser 5 til 5 af 5

Forrige

Side 1

Side 2